BloggfŠrslur mßna­arins, mars 2011

Ke­juverkan

pappÝrisk˙lu.2┴ me­al ■ekktustu n˙tÝmalistamanna er svissneska tvÝeyki­ Peter Fischliáog David Weiss. EittáfrŠgasta verk ■eirraáhefur veri­ nefnt ß áÝslensku;áRßs hlutanna (Der Lauf der Dinge), en Ý ■vÝ setja ■eir upp risastˇrt verk sem byggist ß orsakasamhengi, hvernig eittáatvik rekur anna­, hvernig ke­juverkan virkar Ý raun og alls ˇskyldir hlutir eru tengdir ˇrofab÷ndum ■egar a­ er gß­.á═ stjˇrnun er stundum rŠtt um fi­rildaßhrif, hugtaki­ er raki­ til a­ hŠgt sÚ a­ reikna sig fram til m÷guleika ■ess a­áa­ ■a­ dugi a­ fi­rildi blaki vŠngjum ÝáKÝna til a­ stormur ver­i ß Atlantshafi.

Fi­rildaßhrifin e­a kaos kenningin hjßlpar stjˇrnendumáa­ skilja a­ ■egar einn hluti heildar er snertur hefur hann ßhrif ß alla heildina.áListaverk eins og verk ■eirra Fischli og Weiss gegna sama hlutverki, ■au hjßlpa okkur a­ sjß og skilja stˇru myndina ß skapandi og listrŠnan hßtt. Annar frŠgur listama­ur sem nřtir sÚr hreyfingu og ke­juverkan er BandarÝkjama­urinn Alexander Calderásem Ý kring um 1930 skapa­i ˙r vÝr, smßhluta sirkusinn, Calder Le Cirque,ásem er talinn hafaáleitt hann inn ßá brautir sem flest stŠrri verk hansábyggja ß,áen ■ar mß finna verk ˙r mßlm og ˇrˇar Ý sinni vÝ­ustu mynd.

á

k˙lu3Undafarnar vikur hefur sk÷pun barnanna ß Hrafna■ingi (■a­ eru elstu b÷rnin Ý leikskˇlanum A­al■ingi) sn˙ist um k˙lurennibrautir. Ůar eru b÷rnin Ý raun a­ fßst vi­ s÷mu vandamßl og s÷mu l÷gmßl og á■eir Fischili og Weiss,á■au eru a­áskilja og skynja hvernig ke­juverkan ß sÚr sta­. Hva­ ■a­ ■arf Ý raun lÝti­ a­ fara ˙rskei­is til a­ ÷ll myndin skekkist og hva­áßkvar­anir ■urfa a­ vera bŠ­i skapandi og nßkvŠmar. MikilvŠgur ■ßttur Ý sk÷punarferlinu er a­ sjß a­ sama hlutinn er hŠgt a­ nota ß mismunandi vegu og a­ verkiná■urfa ekki a­ vera varanleg. ┴ Hrafna■ingi er engin braut uppi lengur en nau­syn er, ekki starfsfˇlksins vegna, me­ nau­syn er vÝsa­ til ■ess tÝma sem b÷rnin ■urfaátil a­áskilji hana. Ůegarábrautin hŠttir a­ vera ßskorun, hŠttir a­ fela Ý sÚr "gildrur" er h˙n tekin saman og ÷nnur flˇknari bygg­. B÷rnin eru ■vÝ sÝfellt a­ byggja ofan ß fyrri ■ekkingu og ■rˇa sk÷pun sÝna. Ůetta var augljˇst ■egar b÷rnin ˙r 1. bekk Ý Vatnsendaskˇla komu Ý heimsˇkn, ■au sßu k˙lurennibraut og Štlu­u a­ byggja eins. En ■ar sem ■au hafa ekki ■rˇa­ ■ekkingu sÝna Ý gegn um ˇtal tilraunir, ger­u ■auágrundvallar "mist÷k" sem b÷rnin ß Hrafna■ingi gera ekki lengur. Sem ■au hafa unni­ sig frß. á

N˙ eru b÷rnin ß Hrafna■ingi Ý ˙trßs og hafa ■egar fari­ ß Rj˙pna■ing til a­ byggja brautir me­ b÷rnunum ■ar. NŠstu daga munum vi­ klippa saman myndband um ■rˇunina ß Rj˙pna■ingi en ■anga­ til er e.t.v. ßhugavert a­ sko­a og pŠla Ýábarnanna ß Hrafna■ingi ß me­an.

(Byggt ß pistli sem Úg skrifa­i ß heimasÝ­u A­al■ings.)

Myndb÷nd sem sřna hluta ■rˇunar Ý sk÷pun og pŠlingum barnanna.

nokkrum d÷gum seinna er ■etta myndband gert

og nřjasta myndbandi­ Ý r÷­inni um ■a­ segir:

Stutt myndb÷nd sem ■etta eru mikilvŠg tŠki fyrir starfsfˇlk leikskˇla til a­ pŠla Ý hvernig b÷rn lŠra. Til a­ ßtta sig ß samhengi a­ger­a og athafna. ═ myndbandinu sÚst t.d. barn stemma af braut og loka enda hennar til a­ tryggja a­ k˙lan renni ekki ˙t, jafnframt ver­ur a­ gŠta ■ess a­ halli sÚ ekki of mikill svo k˙lan fari ekki of hratt. Ef k˙lan fer of hratt getur h˙n rutt hindrunum ˙r braut og k˙lan nŠr ekki a­ fara ■ß lei­ sem henni er Štla­.

Verkinu er lÝka Štla­ vera gluggi inn Ý starf leikskˇla og vinnu og pŠlingu barna ■ar.


Innskrßning

Ath. Vinsamlegast kveiki­ ß Javascript til a­ hefja innskrßningu.

Haf­u samband